OBS Kære kunde - Grundet Løvens Hule oplever vi et enormt pres på webshoppen, vi håber derfor på din forståede, hvis noget fejler. Vi sidder altid klar i livechatten til at hjælpe dig

Fri fragt over 349,-

100% tilfredsheds garanti

1-3 dages levering

Babyer vågner om natten, ligesom vi gør. Når babyer vågner op efter en søvncyklus har de oftest brug for forældrenes hjælp til at falde i søvn igen. Ammevejleder Sara Degn giver her nogle gode råd til at hvad du kan gøre om natten.

ammevejleder

Derfor skal du amme om natten

Når babyer vågner op efter en søvncyklus har de oftest brug for forældrenes hjælp til at falde i søvn igen. Nogle babyer kan fint falde i søvn igen, selv efter en søvncyklus, men de fleste babyer har brug for lidt hjælp.

Mange forældre får at vide, at deres baby ikke vågner op for at blive ammet, når de er over 6 måneder gamle, og at amning om natten ikke er nødvendigt efter de 6 måneder. Et studie som jeg har undersøgt viser, at nogle babyer begynder at tage længere stræk omkring de 6 måneder. Men det betyder hermed ikke, at amninger ikke længere er nødvendige efter de 6 måneder.

Læs også artiklen “Amning – Tegn på at din baby er sulten”

Mange forældre introducerer barnet for fast føde fra de 6 måneder. Et andet studie viser, at barnet ikke nødvendigvis sover længere stræk, efter at være startet på fast føde. Det samme studie havde undersøgt mønsteret for opvågninger om natten på 55.000 babyer i alderen 6-18 måneder. Her fandt de ud af at 70% af dem stadig vågnede ca. 1-3 gange om natten, og for det meste, i de opvågninger, havde brug for at blive ammet. 

Når barnet vågner for at blive ammet om natten, så er det ikke nødvendigvis fordi at barnet er sulten. Mange forældre får at vide, at hvis barnet vågner mange gange om natten, for at amme, så er det fordi at barnet ikke får nok mælk. Forældre får også at vide, at hvis barnet kun ammer i et par minutter af gangen, om natten, så er det fordi at barnet ikke får nok mælk. Det er helt normalt, at barnet, særligt når det bliver lidt ældre, ammer i et par minutter hvorefter det falder i søvn igen. Denne korte amning er ikke et tegn på, at barnet får for lidt mælk, hverken i løbet af dagen eller i løbet af natten.

Jeg har vejledt forældre som har fået at vide, at de hyppige og korte amninger om natten betyder, at barnet ikke får nok mælk i løbet af dagen og/eller i løbet af natten. At barnet, grundet de hyppige amninger, ikke får nok mælk pr. amning. Disse forældre bliver oftest instrueret i, at give erstatning i flaske eller modermælk i flaske, til natten, i stedet for amning.

Oftest er det sådan, at de hyppige og korte amninger får barnet til at sove, med det samme igen. Jeg tænker egentligt også, at hvis barnet falder hurtigt i søvn igen, så er det da en god måde at få barnet til at sove, fremfor at skulle gå rundt og vugge eller andet. Jeg har tidligere vejledt forældre (både ammevejledning og søvnvejledning), som har fået at vide, at de ikke må lade deres barn amme i søvn om natten. Men hvis det fungerer, hvis mor kan være i det, hvis det er hurtigt og barnet falder i søvn igen, hvorfor så ikke fortsætte med det? 

Læs også artiklen “Derfor skal din baby ligge på maven”

Vi kan ikke komme udenom, at barnet vågner op om natten. Amning behøver ikke at være det eneste redskab, som forældrene bruger, for at få barnet til at sove igen. Det kan være, at den anden forældre, kan få barnet til at falde i søvn igen, på anden vis. Dog er det sådan, at mange børn ikke finder ro til at falde i søvn igen, med mindre de ammes. Når barnet vågner for at amme om natten, så vil det højst sandsynligt blive helt døsig efter amningen, måske ‘sover’ barnet igennem amningen, hvilket også er helt normalt. Amning virker beroligende på barnet.

Når baby ammes

Når barnet ammes så udløses der 3 hormoner:

  • Leptin: Udløses imens barnet ammer og efter amningen. Hormonet får barnet til at få en mæthedsfølelse.
  • Cholecystokinin: Dette hormon får også barnet til at føle sig mæt og barnet vil kunne komme i en dyb søvn, ved hjælp af dette hormon.
  • Hjerne afledt neurotrofisk faktor: Reducerer appetitten og gør barnet træt.

Kort sagt disse hormoner gør barnet rolig og træt.

Mange mødre har spurgt mig, om de skal vække deres barn om natten, for at amme det. Det er særligt mødre til babyer som sover lange stræk om natten. Til det kan jeg kun svare, at I skal se på jeres baby. Hvis jeres baby generelt trives, hvis jeres barn tager på i vægt og hvis jeres barn stadig har gode bleer i løbet af dagen, så er der ikke noget i vejen for at lade barnet sove. Dog er det vigtigt, at barnet er mere end 28 dage gammel.

Jeg anbefaler ikke, at lade babyen tage lange stræk om natten, hvis barnet er under 28 dage gammel. Hvis det handler om en lille baby er der lidt andre ting som der skal kigges på. Hvis I er kommet godt i gang med ammeetableringen og mælkeproduktionen, så kan I lade jeres baby får længere stræk. Her kan mor eventuelt amme barnet imens det sover, lige inden mor selv går i seng. Mælken tilpasser sig barnets behov.

Hvis mor har meget fyldte bryster om natten kan det være en god ide, at amme barnet i søvne. Det er også vigtigt at mor holder øje med, at mælkeproduktionen ikke går ned på grund af få natamninger.

Gør det som er nemmest for jer. Det er meget forskelligt hvor meget babyer ammes om natten. Nogle sover lange stræk af gangen, andre vågner en gang i timen eller oftere. Måske kan I få det til at fungere med samsovning? Her skal mor ikke rejse sig og ud af sengen, for at hente barnet for at amme det.

I må som forældre gerne sove sammen med jeres børn. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at forældre sover sammen med barnet i minimum 6 måneder.

Der kan være flere årsager til, at din baby vågner om natten. Nogle af de typiske årsager er, at de er sultne, for varme eller har brug for komfort og tryghed fra deres forældre. 

Luk