Tips og Tricks

Flasken der gjorde en stor forskel

Amning kan fylde mere, end man tror. Ikke kun i kroppen, men også i tankerne og i følelsen af at være en god mor.

Alicia deler ærligt ud af sine erfaringer med brystbetændelse, pumpning, flaske og ønsket om at få amningen til at fungere igen. For hendes historie handler ikke om én rigtig måde at gøre det på - men om at finde en løsning, der giver ro for både mor og barn.

23. Juni 2026

Når amningen ikke bliver, som man havde forestillet sig

For mange mødre fylder amningen meget i den første tid. Ikke kun praktisk, men også følelsesmæssigt.

For Alicia blev amning forbundet med både håb, smerte, tvivl og en stor sorg over, at det ikke lykkedes, som hun havde forestillet sig første gang.

“Jeg tænkte: Er jeg en god mor, hvis jeg ikke ammer?”

Første gang blev amningen hurtigt svær. Hun fik brystbetændelse få dage efter fødslen og blev mødt af en forventning om, at amningen bare skulle fungere. Men det gjorde den ikke.

“Jeg lå og kiggede op på den tavle og tænkte bare: 12? Jeg kan ikke engang finde ud af at lægge ham til én gang.”

Derhjemme forsøgte de sig med amning, flaske og pumpning. Men rutinen blev hurtigt alt for krævende. Hver gang skulle der ammes, gives flaske, pumpes og skoldes flasker og pumpedele - for så at starte forfra igen kort tid efter.

Til sidst besluttede de at stoppe amningen og gå over til flaske. Det gav ro i familien, men sorgen kom senere.

“Den deciderede sorg omkring det kom først et par uger efter, fordi overskuddet ligesom kom tilbage.”

At turde prøve igen

Anden gang vidste Alicia, at hun gerne ville forberede sig bedre. Hun tog ammekurser, læste bøger og købte det udstyr, hun håbede kunne hjælpe.

Men da mælken løb til, kom brystbetændelsen igen. Denne gang endnu mere voldsomt. Hun fik åbne sår, svamp og bakteriel brystbetændelse.

“Da hun var en uge, græd jeg af smerte under hver amning. Jeg måtte simpelthen sige: Det kan fysisk ikke lade sig gøre.”

I en periode gik de derfor over til flaske, mens Alicia pumpede for at holde mælkeproduktionen i gang. Langsomt begyndte de at bygge amningen op igen.

For Alicia handlede det ikke kun om det fysiske. Det handlede også om frygten for, at smerten skulle vende tilbage.

“Amning, der kan du i teorien godt sige: Det her kan jeg ikke. Så man skal sætte sig psykologisk op til hver gang, at det her potentielt gør mega ondt, men jeg vil gerne gøre det.”

Flasken, der gjorde en forskel

Efter bristede ammedrømme i hendes første forløb, brugte Alicia Caramma-flasken i hendes andet ammeforløb.

Første gang havde de brugt en mere almindelig flaske, hvor mælken løb hurtigt. Hun oplevede, at barnet derfor hurtigt foretrak flasken frem for brystet.

“Det er jo klart, at de tænker: Hvorfor skal jeg sidde og kæmpe indædt ved brystet, hvis det bare løber hurtigt ned i en flaske?”

Med Caramma oplevede Alicia, at flowet mindede mere om brystet. Barnet skulle arbejde for mælken på en måde, der gjorde overgangen mellem flaske og bryst mere naturlig.

“Den brugte vi hele perioden igennem. Og det er, mener jeg, grunden til, at hun ikke fik præference for flasken.”

For Alicia gav flasken også en vigtig tryghed. I en periode, hvor hun ikke vidste, om amningen kunne genetableres, kunne hun se, at barnet fik nok.

“Det var en tryghed i at vide: okay, hun får nok.”

At kunne flekse mellem bryst og flaske

Efter en periode med smerter, pumpning og usikkerhed lykkedes det Alicia at få amningen op at køre igen. I en periode fuldammede hun, og det gav hende en stor ro at mærke, at amningen faktisk kunne fungere.

I dag bruger Alicia både Caramma-flaske og ammer. Hun er igen begyndt at flekse mellem bryst og flaske - men denne gang med en helt anden tryghed, fordi hun ved, at amningen godt kan fungere sideløbende med flasken.

For Alicia har det været afgørende, at flasken minder om brystet. Med Caramma oplever hun, at barnet skal arbejde for mælken på en måde, der gør overgangen mellem flaske og bryst mere naturlig. Netop derfor er flasken ikke blevet en erstatning for amningen, men en støtte til, at den fortsat kan fungere.

Det har givet mere frihed i hverdagen - og en anden ro omkring amningen.

Alicias råd til andre mødre

Amning kan være smukt, men det kan også være svært. Og for Alicia har det været vigtigt at give slip på idéen om, at det hele skal lykkes på én bestemt måde.

Nogle gange er flasken en hjælp. Nogle gange er pumpning nødvendigt. Nogle gange skal man holde pause. Og nogle gange kan den rigtige flaske være det, der gør det muligt at vende tilbage til amningen igen.

Det vigtigste er, at både mor og barn får ro.

“Det er okay at sænke forventningerne til sig selv.”