Et ansvar, vi tager seriøst
Ansvarlighed er ikke et løfte om perfektion, men et spørgsmål om at træffe bevidste valg.
Vi producerer engangsbleer, og derfor har vi et ansvar for at reducere vores belastning, hvor vi kan, og være åbne om de valg, vi træffer.
For os handler ansvarlighed om handling – og om hele tiden at søge bedre løsninger med omtanke for både babyen og de ressourcer, vi bruger.
MERE BAMBUS. MINDRE PLASTIK.
Materialer, der giver mening
Vi har valgt bambus, fordi materialet giver mening i netop vores bleer – ikke for at følge en trend. Bambus er en hurtigtvoksende plante, som kræver minimalt vand og kan bruges som et alternativ til noget af den plastik, der ellers bruges i bleer.
Vi bruger bambus dér, hvor materialets egenskaber gør den største forskel: i lagene tæt på barnets hud. Her bidrager fibrene til en blød og åndbar overflade.
Bambus kan dog ikke stå alene. Vores bleer er ikke plastfri, da andre materialer fortsat er nødvendige for blandt andet hygiejne og lækagesikring. Derfor arbejder vi med at reducere plastik, hvor det er muligt – og være ærlige om, hvor vi endnu ikke har fundet bedre alternativer.
Naturlige materialer og nænsomhed
Vi vælger materialer, der føles naturlige mod huden. Kernen i vores design er bambus – en gave fra naturen, der er naturligt blød, åndbar og skånsom. Ved at lade bambusfibrene erstatte store dele af den traditionelle plastik, skaber vi en ble, der lader huden ånde og mindsker aftrykket på planeten. Det er renhed, du kan mærke.
Emballage med omtanke
Når du modtager en pakke bleer fra Tuttelu, er emballagen en del af oplevelsen. For os handler det ikke kun om, hvordan den ser ud, men også om de materialer, vi vælger, og de ressourcer, vi bruger.
Vi har valgt en enkel, papirbaseret emballage, der både er funktionel og afspejler vores ønske om at reducere brugen af plastik.
I dag består vores emballage af 82 % genanvendt papir. Det er et resultat af vores løbende arbejde med at træffe mere bevidste valg og reducere vores aftryk, hvor vi kan.
Vi tror på, at ansvarlighed og æstetik godt kan gå hånd i hånd. Derfor arbejder vi på at skabe emballage, der både er rar at modtage og giver mening for de ressourcer, vi bruger.
Produktion med omtanke
Vi arbejder løbende på at optimere vores produktion med fokus på at reducere vandforbrug, materialespild og plastik, hvor det er muligt.
Samtidig søger vi løsninger, der balancerer funktion, komfort og ressourceforbrug. Det kræver løbende udvikling og nye overvejelser – men det er en del af vores vej mod mere ansvarlige produkter.
VORES PRIORITET
Hvorfor har vi ikke Svanemærket og Asthma Allergy Nordic?
Derfor prioriterer vi vores investeringer i selve produktet, materialerne og produktionen. Som en mindre virksomhed har vi aktivt valgt ikke at investere i alle mærkningsordninger. Certificeringer og løbende licenser er en betydelig omkostning, som i sidste ende påvirker prisen for dig som forbruger.
Det betyder ikke, at vi går på kompromis med vores krav til kvalitet og materialer. Vi arbejder allerede med flere anerkendte internationale certificeringer og tests.
OEKO-TEX® STANDARD 100 – Product Class I
Hele bleen er testet for en lang række skadelige stoffer efter OEKO-TEX’ strengeste krav, udviklet specifikt til babyer og småbørn.
FSC®
Dokumenterer ansvarlig oprindelse og sporbarhed for de FSC-certificerede skovbaserede materialer.
ISO-certificeret fabrik
Internationale standarder for dokumenterede og kontrollerede arbejdsprocesser i produktionen.
Dermatologisk testet
Bleens hudtolerance er undersøgt med fokus på, hvordan huden reagerer på produktet.
Ét skridt ad gangen
For os handler ansvarlighed om fremdrift, ikke perfektion. Om at blive ved med at lære, stille spørgsmål og træffe mere bevidste valg.
Vi er ikke i mål. Men vi arbejder på at gøre det lidt bedre – én beslutning ad gangen.