Når du bliver gravid, sker der en eksplosion af hormoner i din krop, efterhånden som de første celledelinger sker efter befrugtningen. Din Krop er på overarbejde og knokler det bedste, den har lært.
Alle disse hormoner kan give let til svær kvalme og opkastninger. Dine sanser skærpes og derfor bliver du ekstra sensitive i forhold til fx. lyde, smage og lugte. Derfor kan selv de mest almindelige dufte som karry, hvidløg, løg, parfume, kaffe og lignende give en instinktiv reaktion. Nogle sender måske deres partner i bad som det første når de kommer hjem – fordi de får kvalmen af lugten fra ”resten af verden”. Det er ikke nemt at være i – for hverken dig eller din partner. Men det er hverken bevidst, unormalt eller forkert. Det er lige som det skal være, selvom det er dybt generende. Dine sanser er på overarbejde.
Men bare rolig der er noget man kan gøre, du skal blot huske på at din graviditet er din, så hvad der virker for din gravide veninde, er ikke en garanti for at det virker hos dig og omvendt. Du er en ener i dette tilfælde, men du vil også opleve at du er enormt stærk.


