Babyer har ikke brug for at LÆRE at sove, og det kan virkelig være noget af en mission, hvis det er det som forældrene gerne vil opnå. Babyer, er ligesom os, meget forskellige. Nogle babyer har brug for hjælp til at falde i søvn, og blive i søvnen, andre babyer har ikke.
Men hvorfor vågner babyer så ofte om natten? Jo ser du, babyer skal ammes (eller have flaske), simpelthen for at kunne overleve. Hvis du tænker over det, er de jo nogle ret små mennesker, så de bliver nødt til at lave lidt postyr for at gøre forældrene opmærksomme på, at nu skal det ammes. Udover at de vil ammes eller have flaske, så har de brug for at blive holdt varme, blive passet på og føle sig trygge. Den måde de viser forældrene det på, er ved at vågne op om natten.
En anden ting, som er vigtig at huske på, når det kommer til babysøvn er, at de skal vænne sig til livet udenfor livmoderen. Inde i livmoderen får de en masse gode hormoner fra mor, og de lever i et helt andet miljø, derinde i de trygge omgivelser.
Hvis vi tænker nærmere, så giver det jo egentligt ret god mening, at det kan tage lang tid at vænne sig til et så anderledes miljø, som det er udenfor livmoderen. De bliver flyttet fra et varmt, trygt, blødt, mørkt og hyggeligt sted, til en larmende, kold og stor verden, udenfor livmoderen. De skal lige lære verden at kende. Denne periode kaldes også for det fjerde trimester. Med tiden vil babyen udvikle sin egen døgnrytme. De vil danne deres egen melatonin, og udvikle egen evne til
at regulere kropstemperaturen. Indtil da må vi væbne os med tålmodighed.


