OBS Kære kunde - Grundet Løvens Hule oplever vi et enormt pres på webshoppen, vi håber derfor på din forståede, hvis noget fejler. Vi sidder altid klar i livechatten til at hjælpe dig

Fri fragt over 349,-

100% tilfredsheds garanti

1-3 dages levering

Træt mor med lille barn

Ingen må stå alene

Dette er titlen på en ny kampagne, Sundhedsstyrelsen har sat værk for at skabe mere opmærksomhed omkring fødselsdepressioner. Af Julie Carøe, Jordemoder og Stifter af “Sammen Med Jer” 

Det er ikke kun noget der sker for den gravide og fødende part i familien – det kan ske for jer begge to. Det anslås i danmark, ifølge Sundhedsstyrelsen, at ca. 11% mødre og 7-8% fædre har eller har haft en fødselsdepression. Dette er de oplyste tal! Adskillige eksperter på området, er overbeviste om at der kan være mørketal sideløbende med de tal der er kendte – Der kan altså være flere der går med skjulte reaktioner og depressioner.

Der er naturligvis også mange forældre der oplever at være udfordret, uden at nå til det punkt at de bliver deprimeret. Det er også vigtigt at få sagt i denne sammenhæng. 

Det har i alt for lang tid været et tabu at fædre også kan blive ramt at en fødselsdepression. Det skal stoppe, og det er noget jeg vil være med til at ændre på. Derfor kommer jeg med en stor opfordring, du skal tale med dem du kender der har børn – uanset køn – om hvordan du har det.

Det er okay at du ikke altid er i tophumør. Det er okay, hvis du føler at dagligdagen er svær at overskue. Du behøver ikke at stræbe efter at være den perfekte mor eller far, for jeg ved at du gør dit bedste – dit aller bedste. Og det er rigtig godt. Det er i den grad i orden at række ud til omgivelserne og tale om, når det er svært. Omgivelserne skal være bedre klædt på til at kunne takle det, når en mor eller far åbner op for noget, der er svært og hamrende grænseoverskridende.

Det er vigtigt at du husker at forældreskabet kan være udfordrende. Det er altså helt normalt at opleve at du kan have humørsvingninger. Du kan være ked af det, bekymret, føle vrede, angst for fremtiden, ligegyldighed og have ændret reaktionsmønstre. Nogle forældre, især mænd, oplever trang til at trække sig fra familien og søge det ”gamle” og velkendte. Alt dette kan forstærkes af den søvnmangel de fleste børnefamilier er udfordret af de første år. Men det, som adskiller sig fra normalen til regulær depression, er, når det bliver vedvarende og måske tiltagende. Det er en tilstand du skal have hjælp til at diagnosticere og komme ud af.

Hvordan får du hul på dét? Hvordan åbner du op for noget så personligt, sårbart og så grænseoverskridende?

Først og fremmest er det vigtigt at være åben og ærlig. Netop det, kan være det aller sværeste og mest grænseoverskridende at åbne op for sin sårbare. Fortæl til dine nærmeste hvordan du har det. Træk vejret dybt og fortæl det åbent og ærligt i dit tempo. Fortæl at det er rigtig svært at tale om, at du har brug for tid til at få det sagt.

Jeg har en opfordring, til alle der oplever at høre om en sådan situation. Tag imod vedkommende med et åbent og empatisk mindset. Negligér det ikke – slå det ikke hen. Lyt, lyt og lyt. Anderkend og vis forståelse. Tilbyd konkret hjælp som fx huslig hjælp, indkøb, babysitning eller lignende. Måske er det en gåtur sammen med barnevognen, hvor du lytter til din vens tanker, det der gør at din ven/veninde, tør tage imod mere hjælp. At tage skridtet og sige det højt, er det største og sværeste. Tag godt imod den tillid der bliver dig vist, som ven.

Hvad kan du gøre, hvis hverdagen føles uoverskuelig og som et uoverkommetligt marathon?

Prioriter din søvn. Lav et skema i familien, hvor i deler søvn, tid, mad osv. – og hold det. Derved kan alle få sovet, det er første skridt til bedre overskud. Mange forældre hader sætningen ”sov når barnet sover”, hvilket er forståeligt for det er sjældent muligt. Prøv at organiser jer på en anden måde, der gør det muligt at få lidt sammenhængende søvn i løbet af døgnet. Familier er forskellige, så de rutiner der virker for en familie, passer nødvendigvis ikke ind i din familie.

Hvis jeres familie og venner gerne vil på besøg, så vær ærlig om I har overskud til det. Er du der, hvor din familie eller venner ved at du har det svært, så tag imod deres hjælp med indkøb, madlavning ect.. Så ses I, men uden at du skal i gang med en hel masse. For det kan også blive ensom, ikke at se nogen. Nogle gange kan et måltid mad der er tilberedt til dig, samt en der tager baby imens du sidder og rent faktisk nyder din mad, gøre underværker. Tag imod den hjælp der bliver tilbudt, det gør dig ikke til en mindre god mor eller far. Tværtimod at række ud, bede om hjælp, tage imod hjælp er stærkt. Men det er også grænseoverskridende at nå dertil.

Frisk luft, lys og bevægelse i kroppen, kan også hjælpe kroppen og hjernen til producere dopamin og andre gode neurotransmittere, kan også hjælpe humøret i den rigtige retning. Men disse råd er ikke altid nok.

Det er vigtigt at bede om hjælp, da det en ubehandlet depression kan give udfordringer for hele familien, det påvirker alle i familien og tilknytningen hver især. Det kan lægge et filter mellem forældre og børn, som kan være svært for alle at være i. Specielt som et lille nyt menneske. Så det er vigtigt at familien hjælper, løfter og støtter hinanden. Ingen udvikler en depression med vilje, og der er ingen skyld eller skam i dette. Det kan ske for alle, og især nye forældre er mere udsat.

For nogle er det ikke nok med ovenstående. Der skal terapi og muligvis også medicin til at komme igennem en meget svær periode. Lige som en gips på et brækket ben i en periode. Psyken skal have omsorg, støtte og genoptræning. Selv professionelle Sportsudøvere bliver skadet, kommer i genoptræning – og kommer tilbage i topform.

Tal med en professionel. Tag fat i jeres jordemoder, sundhedsplejerske eller jeres familielæge. Det er vigtigt at få den rette hjælp i tide. De kan hjælpe med at opspore, vejlede og sende familien det rigtige sted hen. Copyright – Sammen Med Jer – 2023

Ked af det kvinde får kram
Fødselsdepression kan ramme både mænd og kvinder
  • Ingen skal stå alene. 
  • Vi skal turde sige det højt
  • Vi skal lytte, anerkende og ikke dømme.
  • Tal med din partner, dine forældre, dine venner, din Sundhedsplejerske eller Jordemoder.
  • Det er ingen skam at bede om hjælp 
Her er en liste oversteder hvor du og din partner kan henvende jer:
  • Din egen læge
  • Din Sundhedsplejerske eller Jordemoder
  • Sammen med Jer 
  • Psykiatrisk Akutmodtagelse Region Hovedstaden.
  • Akuttelefonen 1813
  • Region Sjælland
  • Akuttelefonen Region Sjælland 1818
  • Region Syddanmark 
  • Region Midtjylland
  • Den Psykiatriske Rådgivningstelefon for Midtjylland. tlf: 78470470
  • Region Nordjylland
  • Psykiatrisk telefonrådgivning Nordjylland tlf: 98 13 42 02
Luk