OBS Kære kunde - Grundet Løvens Hule oplever vi et enormt pres på webshoppen, vi håber derfor på din forståede, hvis noget fejler. Vi sidder altid klar i livechatten til at hjælpe dig

Fri fragt over 349,-

100% tilfredsheds garanti

1-3 dages levering

Er du forvirret over, hvordan det hænger sammen med de nye barselsregler, som indeholder øremærket barsel til mænd og medforældre? Julie Carøe hjælper dig til at få et overblikket her.

Artikel er skrevet af Julie Carøe, 
jordmoder og stifter af “SammenMedJer

Kommende forældre skal med de nye barselsregler dele barslen mere ligeligt mellem sig. I den nye barselsordning vil mor og far hver have 11 ugers barsel, mens de sidste 26 uger kan deles, som det ønskes. De 11 uger er øremærket, hvilket betyder, at de ikke kan overføres til den anden forælder. Vælger far derfor ikke at holde sin del af barslen, vil ugerne gå tabt.

Hvilken betydning har den nye barselslov?


1. august 2022 trådte en nye barselslov i kraft i Danmark. Efter vi i 20 år har kunne fordele barslen mellem forældrene som ønsket, er der nu øremærket tid til partner. Vi er nu, via et EU-direktiv – i gang med at tage stilling til hvordan et familieliv og et arbejdsliv bedre kan være i balance. 

Så alle børn født efter ovennævnte dato har fået mulighed for at tilbringe mere tid sammen med deres forældre hver især. Nogle vælger at holde den sammen, andre hver for sig. 

Dog er ugerne samlet det sammen antal som i den gamle barsellov. Der er lavet små målinger allerede som viser at flere mænd har taget mere barsel end før loven trådte i kraft – så det bliver spændende at følge udviklingen over de næste år. 

Læs også artiklen “Derfor skal baby ligge på maven”

Hvordan fordeler den nye barselen sig efter den nye lov?  

Helt grundlæggende betyder den nye lov følgende for fordelingen mellem forældrene:

Hvis forældrene bor sammen når barnet bliver født, har de som udgangspunkt 24 uger hver. 

Dem kan de vælge at fordele imellem dem som de ønsker. Dog er 11 uger øremærket partner. Dvs. 2 uger efter fødslen og 9 uger derefter. Disse uger kan IKKE overdrages til mor og hvis de ikke afholdes, frafalder de familien. Det kan være lidt af et puslespil at få til at gå op. 

Borger.dk har lavet denne forklaring for at give et bedre overblik.

Hvornår skal du melde barsel?

Som udgangspunkt skal alle gravide melde barselsorlov senest 3 måneder før forventet terminsdato. Dette gælder lige meget om du skal på orlov 4, 6 eller 8 uger før termin. 

Senest 6 uger efter fødslen skal du så melde hvornår du forventer at komme tilbage fra barsel. Du skal også melde om du kommer tilbage på fuld- eller deltid. Dog har alle mulighed for at forlænge deres orlov med min5 uger efter endt barsel, hvis de optager arbejdet på fuldtid efter. Der kan dog være individuelle regler i netop din kontrakt, så tal med din arbejdsgiver.

I dag er der stor forskel på hvad virksomheder tilbyder af barsel til forældre. Dette er faktisk blevet et konkurrenceparameter i tiltrækning af nye medarbejdere. Så måske har i også fået nye barselsregler på dit job? Undersøg dette – og vær så opmærksom på, at hvis du i løbet af din barsel skal søge barsels dagpenge, så skal dette ske senest 8 uger efter første fraværsdag eller sidste lønudbetaling. 

Der er dog meget at være opmærksom på. Der er mange frister og da de er individuelle alt efter kontrakt og overenskomst – så tag altid fat i din HR-afdeling, tillidsrepræsentant eller chef for mere information om netop jeres vilkår.

Læs også artiklen “Efter fødslen – Godt at vide”

Barselorlov for selvstændige? 

Er du selvstændig eller ledig er der igen andre regler. Så kontakt Udbetaling Danmark for mere hjælp og vejledning. 

Selvom det kan være svært at huske alt når man samtidig er ramt af søvnunderskud, hormoner, nyt liv som forældre og alt andet godt, så HUSK at tjekke din e-boks og svar inden diverse frister, da det i sidste ende kan resultere i at I går glip af penge og tid sammen med jeres barn hvis de overskrides.

Puha – hvem sagde det skulle være nemt…

Besøg hjemmesiden www.sammenmedjer.dk

Her får du en video der forklarer de nye barselsregler 

Få et nemt og hurtigt overblik på den nye barselsorlov med denne forklarende video

De nye barselsregler

Find mere information på mere information kan findes her: www.borger.dk/barsel

Luk