Efter fødslen vælter hormoner, kærlighed og træthed sammen i én stor cocktail. Midt i alt det nye er det let at glemme sig selv. Her er mine personlige erfaringer og fem enkle råd, der gjorde tiden efter fødslen både lettere og smukkere.

Tiden efter du har født et barn, er vidunderlig, men den kan også være enormt udfordrende. Dine hormoner kører rutsjebane (læs: dit humør kan svinge mellem euforisk lykke og dyb tristhed inden for samme dag), du er udmattet efter graviditet og fødsel (det er jo helt vildt, hvad du og din krop lige har præsteret!), du får måske markant mindre søvn, og når ja - der er også lige et lille nyt, fantastisk væsen, som er 100 % afhængig af dig (og din partner). Det kræver konstant energi og opmærksomhed døgnet rundt.

Men som jeg har slået på tromme for før: der er ting, du kan gøre for at lette noget af det hårde. Fokus er selvfølgelig på en sund, tryg og glad baby - men det bør også være på en sund, tryg og glad mor.

Jeg er bestemt ikke ekspert, bare fordi jeg har fået to børn. Men der er alligevel nogle ting, jeg har lært (ofte på den hårde måde), som jeg ville ønske, jeg havde vidst - og som måske også kan hjælpe dig.

1. Partner-afstemning 
Hvis du får barn med en partner, så er det præcis det, personen skal være: en partner for dig. Før jeg fik børn, hørte jeg ofte mænd sige til min mand, at “han jo alligevel ikke kunne gøre så meget det første år.” Jeg bliver stadig rasende, når jeg hører sådan noget sludder. Der er masser, en partner kan gøre - helt fra dag ét, og det gavner alle. Og lidt hårdt men ærligt sagt: jeg kan se min mand har et helt andet forhold til hans børn (og hans kone), end de mænd der ”ikke kunne gøre så meget det første år”.

Hvis du er gravid, så tag et lille “møde” med din partner, og brainstorm på hvordan I kan fordele opgaverne efter fødslen. Her er nogle idéer:

Din partner kan f.eks.:
- Have ansvar for al mad i huset - sørge for, at der er købt ind, varme mad, optø fra fryseren eller bestille noget lækkert. Hvis han/hun ikke kan lave mad, så findes der youtube og kogebøger, der kan lære ham/hende det. Du har groet et barn, han/hun kan godt lave dig en sandwich. Synes jeg altså…
- Tage ansvar for, at huset er ryddeligt og rent.
- Skifte bleer.
- Have faste stunder hver dag, hvor han/hun connecter med barnet efter amning.
- Gå ture med barnevognen, så du kan få alenetid, tage et bad eller spise i fred.
- Skifte tøj på barnet.
- Give flaske, hvis I giver modermælkserstatning, eller hvis du pumper ud, så din partner kan give din mælk via flaske.
- Ordne vasketøj.

Der er mange måder, din partner kan støtte dig på, uanset om de har barsel eller ej. Det handler om planlægning og prioritering. Måske bliver der i de første måneder ikke så meget tid til andet end baby og arbejde, men det kan være en fair trade-off for en glad, tryg og velfungerende familie, hvor ingen føler, de “drukner”.

2. Reset skiftningen 
Nogle gange græder babyer. Sådan er det. Det er som regel, fordi de er sultne, trætte, skal have frisk ble eller bare har brug for nærhed. Hvis barnet har kolik, er det selvfølgelig en helt anden sag, men ellers kan mad, søvn, ro og en frisk ble ofte hjælpe.

Hvis intet virker, laver jeg det, jeg kalder en “reset skiftning.” Babyer kan jo ikke fortælle dig, hvis bukserne strammer, de har fnuller i øjet, eller deres kind klør. Så jeg starter helt forfra:

Jeg…
- Giver mad, til de ikke kan spise mere (eller finder ud af, om de faktisk ikke vil spise).
- Dæmper lyset og fjerner larm. Men snakker løbende sagte til dem, så de ved at en af deres nære personer er der og passer på dem.
- Lægger dem på puslebordet og tager forsigtigt tøjet og bleen af.
- Giver dem et lille “bad” med en varm klud fra top til tå.
- Giver en lille massage med babyolie, f.eks. rundt om navlen med uret for at hjælpe maven.
- Sætter en frisk Tuttelu-ble på og noget rent, blødt tøj.
- Pakker dem ind i dynen og tager dem tæt ind til mig.
- Prøver evt. at give mad igen.

Ofte sker der noget magisk her, de falder til ro, fordi alt føles rart igen.

3. Søvntræning 
Søvntræning er et kontroversielt emne, så jeg vil ikke sige for meget - andet end: læs op på det, hvis du er nysgerrig. Tal evt. med din sundhedsplejerske eller søg viden online.

Vi har søvntrænet begge vores børn fra de var helt små, og for os har det fungeret fantastisk. Det har givet rolige, trygge børn, som får søvn og mad regelmæssigt, og som resultat: en gladere mor med lidt mere overskud.

Men alle børn er forskellige. Intet skal tvinges. For nogle familier er søvntræning en gave – for andre fungerer det ikke. Lyt til dit barn og dig selv, og husk at rådføre dig med fagpersoner undervejs.

4. Kom ud! 
Jeg tror, det er vigtigt at mærke efter, om din baby bliver overstimuleret. Jeg har altid selv været lidt ekstra sensitiv omkring det og har haft det bedst med, at baby er meget hjemme i starten - tryg og rolig i sin base.

Men! Jeg har også set, hvor positivt en lille tur ud i verden kan være, både for baby og for mig. Det kan være en kort gåtur, en tur i parken eller en stille stund på en fortovscafé med en god kaffe eller te.

Pak en god bletaske (du kan læse min forrige artikel om, hvad den bør indeholde), sørg for at baby har spist, bøvset og fået en frisk ble - og så: ud i luften.

Frisk luft gør underværker. Baby får ro og tit en dejlig og dyb lur, og du får følelsen af, at du stadig er dig – ikke kun mor. Det er en lille, men vigtig balance i at få vores børn trygt ind i verden og bevare os selv i processen.

5. Hvordan du har det, er vigtigt 
Jeg er løvemor helt ind til benet. og det er de fleste mødre. Mine børn (og min mand) er det vigtigste i mit liv. Jeg elsker, at de fylder! Jeg nyder at nusse dem, nørde børneting, skifte bleer og læse om dinoer (boys’ mom herover!).

Men… jeg har også lært, at jeg er lige så vigtig.

Når jeg mister mig selv i “the mother load”, hvor alt handler om børnene, og jeg ikke har et minut til mig selv, så daler stemningen herhjemme. Det påvirker alle. I vores higen efter at give vores børn alt, kommer vi til at glemme, at de har brug for en mor, der har det godt.

Jeg har derfor lært, hvor vigtigt det er løbende at tjekke ind med mig selv og kommunikere det f.eks. til min mand, en veninde eller et familiemedlem. At sige højt, hvordan jeg har det, og finde små måder, hvor jeg kan blive aflastet eller få tid til at lade op.

Det lyder måske banalt, men når man står med et lille nyt liv i armene, er det faktisk let at glemme sig selv. Så at holde fast i at mærke sig selv, lytte og finde små måder at møde egne behov på, er ikke selvisk - det er det bedste, du kan gøre for dit lille hold. ❤️