Amning: Hyppige opvågninger og amning om natten

Amning: Hyppige opvågninger og amning om natten

Amning om natten er helt normalt. Få inspiration til gode ammestillinger om natten og mulige løsninger til de mange opvågninger baby har i løbet af natten. Ammevejleder Sara Degn hjælper dig med de hyppige opvågninger baby har om natten.

Er de hyppige opvågninger om natten, hvor barnet vil amme, blevet en slags vane? Ja, det kan sagtens være, at amning er blevet en vane, og at det er den eneste måde at få barnet, at falde i søvn igen. Det er jer som forældre der skal afgøre, om det er en dårlig vane. I næste afsnit kommer jeg ind på de hyppige opvågninger og amning.

Hyppige opvågninger og amning om natten

Det kan være ekstremt hårdt, hvis ens baby vågner mange gange i løbet af natten. Nogle babyer vågner op én gang i timen, og det er meget opslidende for forældrene. Her er det bedste egentligt, hvis I kan fortsætte med at få jeres baby til at komme tilbage i søvnen igen, med det som I allerede gør. Det er oftest det nemmeste, hurtigste og mest effektive, både for jer men også for jeres baby.

Læs også artiklen “Amning: Tegn på at baby er sulten”

Eksempel: Hvis jeres baby vågner én gang i timen, og det eneste der virker er, at amme baby i søvn igen, så skal I fortsætte med det. Hvis I skal til at finde andre måder, at få baby til at sove på igen, kan det være utrolig frustrerende for jer. Det er det typisk fordi, I skal bruge længere tid på, at få baby til at falde i søvn igen.

Mulig løsning

  • Hvis det primært er mor, som hænger på den om natten, så skal mor sørge for at få sovet og få hvilet en masse i løbet af dagen.

  • Få udelukket at baby vågner op fordi; at baby snorker (forkølelse), hvis der er helbredsmæssige årsager, eller hvis det er problemer med amningen, refluks, problemer med maven efter at være startet op på fast føde, allergi eller andet.

  • Sørg for at have baby i samme rum, da det kan mindske at du skal ud af sengen. Mor kan eventuelt lade baby sove ved siden af sig i sengen. Partneren kan eventuelt sove i et andet rum for en periode, således får den ene partner sovet, og kan have det ekstra overskud i løbet af dagen.

  • Sørg for at få gang i en god putterutine.

  • Sørg for at komme udenfor i løbet af dagen. Det kan være godt, at gå en lang tur med barnevognen.

  • Sørg for at spise sundt og varieret.

  • Nogle gange kan det hjælpe, at ændre lidt på lurene, i løbet af dagen, eller at putte baby til natten, lidt senere.

  • Hvis du har en partner, kan partneren indimellem tage over. Sådan at du kan få en god lang lur, gerne på nogle timer.

  • Det kan også være, at partneren kan tage jeres baby om morgenen, hvor du kan få sovet.

  • Hvis det er svært for jeres baby at blive puttet senere, kan I lade det få en sen aftenlur. Efter aftenluren kan I lade baby kommer lidt ud på gulvet, eller lege og bevæge sig, alt efter alderen. Derefter kan I, efter nogle timer, putte jeres baby igen. Her behøver I ikke at gå igennem putterutinen, igen.

Mulige ammestillinger om natten

  • Liggende på siden
  • Laid back
  • Liggende på ryggen

Er amning blevet en vane for mit barn?


De hyppige opvågninger om natten, hvor barnet vil amme, er det blevet en slags vane? Ja,
det kan sagtens være, at amning er blevet en vane, og at det er den eneste måde at få barnet,
at falde i søvn igen. Det er jer som forældre der skal afgøre, om det er en dårlig vane. I næste
afsnit kommer jeg ind på de hyppige opvågninger og amning.

Sådan kan I blidt skære ned på amningerne om natten

Hvis jeres barn er over 6 måneder gammel, og barnet stadig ammer 1 gang i timen, eller hvis det er gået hen og er blevet problematisk for mor (her tænker jeg at mor er helt udmattet og snart ikke kan længere) kan I forsøge jer med, at skære blidt ned på amningerne.

Her skal I dog være opmærksomme på følgende:

  • I skal få undersøgt om der er nogle problemer med amningen. Har jeres barn en korrekt sutteteknik og tager jeres barn på som det skal?

  • Har jeres barn noget med helbredet som gør, at det vågner mange gange om natten for at amme?

  • Vil I skære ned på amningerne fordi det er blevet for hårdt, eller er det et pres udefra som gør, at I ikke længere ønsker hyppige natamninger? Mange mødre får fortalt, at det er unormalt når ens barn vil amme 1 gang i timen.

  • Ønsker du at skære ned på amningerne da du tænker, at det vil give dig mere søvn om natten, så er jeg ked af at skuffe dig med, at det højst sandsynligt ikke vil ændre på de hyppige opvågninger.

 

Hvis I tænker, at det at skære ned på amningerne passer bedst i jeres familie, vil jeg komme kort ind på hvad I kan prøve at arbejde med.

  • Når jeres barn vågner kan I prøve at putte med barnet, i stedet for at tilbyde brystet.

  • Hvis barnet bruger sut, nusseklud eller andet kan I give det til barnet i stedet. Det kan også være at I skal op og gå rundt med jeres barn. Hvis jeres barn begynder at græde anbefaler jeg, at du lægger det til for at amme det. NB. vær opmærksom på, at mælkeproduktionen kan gå ned.

  • Lade den anden forældre (hvis I er to), tage barnet når det vågner op.

  • Gøre amningerne kortere. Dette kan især bruges hvis barnet ammer i lang tid af gangen, om natten. Her kan du tage dit barn fra efter eksempelvis 10 minutter, og holde dit barn tæt, rokke lidt fra side til side og kysse dit barn. Her vil dit barn højst sandsynligt falde til ro i dine arme. Efter nogle dage kan du tage dit barn af efter 5 minutter, nogle dage efter 3 minutter osv.

  • Inden du selv går i seng kan du give dit barn en drømmetår. Hvor du ammer dit barn, imens det sover. For nogle børn giver det god effekt, og for andre hjælper det slet ikke.

Vil det hjælpe at give en falske inden baby skal sove?

Har du også fået at vide at dit barn vil sove bedre hvis du:

  • Hvis det får en aftenflaske.

  • Hvis du stopper med natamning og giver flaske i stedet.

  • At det vil hjælpe på søvnen hvis I starter op på grød.

  • At det vil hjælpe på søvnen hvis jeres barn får en masse mad lige inden sengetid

Jeg har mødt mange familier, som er meget frustrerede både fordi det halter lidt på søvn fronten, og fordi de slet ikke synes, at deres lille baby er klar til at starte op på grød. Men vil det overhovedet hjælpe på barnets søvn, hvis det får grød, flaske eller at stoppe med natamning? Nej, egentligt ikke. 

Et studie har vist, at de babyer som får erstatning på flaske, fra de er helt små, kan sove lidt længere stræk af gangen, end babyer som bliver ammet. Det er fordi barnet typisk får mere mælk af gangen, og fordi erstatning er lidt sværere at fordøje end modermælk. Men studiet viste samtidig, at når babyerne bliver omkring de 3-4 måneder, så er der ikke længere denne forskel søvnen for babyer som får erstatning og babyer bliver ammet.

Denne forskel på søvnen hos babyer som bliver ammet og babyer som får erstatning, er en forskel på måske nogle minutter. Vi taler ikke om timers forskel. Forældre hvis barn bliver ammet, og som har svært ved at sove, får ofte at vide, at hvis barnet i stedet får flaske så vil det kunne sove igennem om natten. Det er ikke helt sandt. Et andet studie ville undersøge, om introduktion af fast føde, ville få babyerne til at sove længere stræk eller sove igennem, om natten. Studiet viste, at introduktion af fast føde og søvn ikke har nogen sammenhæng.

Forældre bliver den dag i dag, stadig anbefalet at give deres baby vælling i en flaske, inden sengetid. Det bliver stadig anbefalet selvom barnet kun er nogle måneder. Det vil jeg ikke anbefale jer at gøre, da det heller ikke har nogen effekt på søvnen, og da der er en kvælningsfare for barnet.

Læs også artiklen ” Hvornår må baby få grød og mos?”

Det viser sig, at de babyer som bliver introduceret for fast føde, før de 6 måneder, kan have sværere ved at sove om natten. Hvilket forældrene bliver frustrerede over, da de jo netop har fået at vide, at introduktion af fast føde, før de 6 måneder, kan hjælpe på nattesøvnen.

Et tredje studie har vist, at mødre som ammer, generelt får en bedre nattesøvn, end mødre som giver deres barn erstatning. Det har vist sig, at det er op mod 45 minutter mere, end de mødre som giver erstatning, om natten. Hvordan kan det så være?

Det er nemmere og hurtigere, at lægge barnet til om natten. Hvis mor skal op for at lave en flaske, skal hun stå helt op og bruge tid på at lave flasken. På den måde bliver mor mere afbrudt i søvnen. Nogle af de mødre som ammer om natten, opdager i mange tilfælde ikke at de ammer om natten, eller kan ikke huske det næste morgen. I de fleste tilfælde falder babyen også i søvn ved at blive ammet om natten.

Spar tid med et Tuttelu abonnement

Slip for en bekymring mindre og få et Tuttelu ble-abonnement. Hos Tuttelu får du luksuriøse bleer på abonnement og rene babycare produkter, leveret til din dør hver måned.

Du sammensætter selv dit abonnement, så det passer til dig og din babys behov. Så skal vi nok sørger for at du får alt du behøver før du løber tør – Tuttelu er din hjælpen hånd.

Tilbage til blog