Mom Diary

Frederikke Lykke Lindh

“Jeg havde ikke lyst til kun at se mine børn få timer om dagen. For mig giver det mere mening at være tæt på dem, mens de er små.”

Frederikke Lykke Lindh er 29 år, bor på Frederiksberg med sin kæreste og deres tre børn, og lever en hverdag, hvor moderskab og ambitioner ikke står i kontrast – men eksisterer side om side. Hun læser til jordemoder, arbejder som fødselsterapeut og deler glimt af sit liv på Instagram. Men fundamentet er det samme: en grundlæggende ro i rollen som mor – og en tydelig bevidsthed om, hvordan hun ønsker at leve sit liv.

23. april 2026

Mom Diary

Frederikke Lykke Lindh

“Jeg havde ikke lyst til kun at se mine børn få timer om dagen. For mig giver det mere mening at være tæt på dem, mens de er små.”

23. april 2026

Frederikke Lykke Lindh er 29 år, bor på Frederiksberg med sin kæreste og deres tre børn, og lever en hverdag, hvor moderskab og ambitioner ikke står i kontrast – men eksisterer side om side. Hun læser til jordemoder, arbejder som fødselsterapeut og deler glimt af sit liv på Instagram. Men fundamentet er det samme: en grundlæggende ro i rollen som mor – og en tydelig bevidsthed om, hvordan hun ønsker at leve sit liv.
Image 1

Mor som 22-årig

Hun mødte sin kæreste en aften i sin lejlighed i Indre By. En fælles ven havde spontant taget ham med til opvarmning hos hende. Hun havde egentlig lagt kærligheden lidt på hylden, men da han trådte ind ad døren, ændrede noget sig. En umiddelbar klarhed – en følelse af, at det her var den person, hun skulle bygge et liv med.

Tre måneder senere var hun gravid. Ikke planlagt. Men helt rigtigt.

Som 22-årig blev hun mor til sit første barn – og trådte ind i moderskabet med en lethed, hun først senere forstod ikke er en selvfølge.

“Jeg elskede det bare. At være gravid, at føde, at amme. Jeg var ikke i tvivl om, at det var det, jeg skulle.”

Image 2
<p>Et kald, der voksede ud af moderskabet</p>

Et kald, der voksede ud af moderskabet

Den følelse forsvandt ikke. Den voksede.

To børn blev til tre på få år, og hvor mange oplever et pres for at vende tilbage til noget andet, fandt Frederikke en ro i netop moderskabet. Hun indrettede sit liv omkring sine børn – ikke som et kompromis, men som et aktivt valg.

Men samtidig begyndte en anden erkendelse at tage form.

Arbejdet med fødsler, med kvinder, med overgangen til at blive familie. Ikke som en karriere, der skulle opnås – men som en naturlig forlængelse af det liv, hun allerede levede.

Hun startede på jordemoderstudiet, hvor hun magisk kom ind på kvote 2. 

At være studerende med tre små børn kræver struktur, prioritering og fleksibilitet. Men netop fleksibiliteten blev også en styrke – og en måde at skabe en hverdag, der hænger sammen.

“Jeg kan godt lide, at det ikke er det samme hver dag. At jeg nogle dage kan have mine børn hjemme, og andre dage være i klinikken. Det giver en frihed, som passer til den måde, vi gerne vil leve på.”

<p>Et opgør med det selvfølgelige</p>

Et opgør med det selvfølgelige

For Frederikke handler hendes valg ikke kun om hende selv – men også om at stille spørgsmål ved det, mange tager for givet.

Den klassiske struktur med aflevering, fuldtidsarbejde og afhentning sidst på dagen er ikke noget, hun ukritisk har valgt til.

Ikke fordi den ikke kan fungere. Men fordi den ikke er det liv, hun ønsker.

“Jeg har aldrig været fan af hamsterhjulet. Det der med at hente kl. 16, komme hjem til trætte børn og starte forfra dagen efter – det er ikke den hverdag, jeg ønsker.”

I stedet har hun skabt en hverdag, hvor fleksibilitet er fundamentet. Hvor børnene nogle dage bliver hjemme, og hvor afhentning helst skal ske omkring kl. 14.00.

Det kræver prioriteringer. Og fravalg.

Men for hende handler det om at tage ansvar for den tid, der ikke kommer igen.

“Jeg havde ikke lyst til kun at se mine børn få timer om dagen. For mig giver det mere mening at være tæt på dem, mens de er små.”

Da letheden ikke fulgte med tredje gang

Selvom hendes første oplevelser med moderskab var præget af en naturlig lethed, ændrede det sig markant med hendes tredje barn.

De to første fødsler havde været ukomplicerede. Hun havde haft en stærk tillid til sin krop, og tingene var gået, som de skulle. Derfor føltes det som et naturligt næste skridt at vælge en hjemmefødsel tredje gang.

Image 1

Men fødslen gik ikke som planlagt.

Situationen udviklede sig, og hendes datter var i en periode meget dårlig. I stedet for den rolige, trygge oplevelse, hun havde forestillet sig, stod hun pludselig i noget helt andet – præget af usikkerhed og frygt.

Tiden efter blev heller ikke, som hun kendte den.

Amningen fungerede ikke fra start. Hvor hun tidligere havde bevæget sig ubesværet i moderskabet, blev hun nu konfronteret med en virkelighed, der krævede noget andet af hende. Hun blev mere hjemme. Mere i tvivl. Mere opmærksom på alt det, der kunne gå galt.

“Jeg kunne ikke genkende mig selv. Pludselig var det ikke bare noget, der fungerede.”

Image 2

Samtidig stod hun med to små børn derhjemme, som stadig havde brug for hende. Overgangen fra to til tre blev ikke den glidende bevægelse, mange taler om – men en periode, hvor det hele krævede mere. Mere energi. Mere tålmodighed. Mere af hende.

Det blev et vendepunkt.

Ikke fordi det ændrede hendes værdier – men fordi det udvidede hendes forståelse af, hvad moderskab også kan være. Ikke kun let og intuitivt, men også sårbart, uforudsigeligt og krævende.

En erfaring, hun i dag tager med sig i sit arbejde, når hun møder kvinder, der står midt i det samme.

<p>Moderskab er ikke en pause</p>

Moderskab er ikke en pause

Noget af det, Frederikke tydeligst insisterer på, er måden, vi taler om moderskab og barsel på.

For hende giver det ikke mening at betragte det som en pause fra det “rigtige” arbejde. Tværtimod.

“Du sidder der 20 timer i døgnet. Når det ikke fungerer, er det bare non stop. Det er et fuldtidsjob.”

Alligevel bliver barsel ofte reduceret til noget midlertidigt. Noget, der skal overstås.

Den fortælling udfordrer hun.

Ikke ved at romantisere – men ved at insistere på, at det har en værdi i sig selv.

“Jeg synes, det er forkert at se barsel som en underskudsforretning. Du bidrager med noget, der er langt vigtigere, end man giver det credit for.”

Image 1

Et andet tempo – ikke et andet liv

Det, Frederikke i virkeligheden stiller spørgsmål ved, er ikke kun strukturen omkring familieliv – men tempoet i det. Idéen om, at alting skal gå fremad, optimeres og udnyttes fuldt ud.

For hende giver det mening, at livet i perioder går langsommere. At der er faser, hvor noget får lov til at fylde mere, uden at det skal retfærdiggøres.

“Det er okay, at livet går lidt langsomt i starten. Det er det, du skal lige nu.”

Det er ikke en modstand mod udvikling.

Men en accept af, at ikke alt skal ske på én gang.

Image 2
<p>Drømmen om et fjerde barn – måske</p>

Drømmen om et fjerde barn – måske

Midt i den ro, hun har skabt, lever der stadig en bevægelse. Tanken om et fjerde barn er der. Ikke som en plan, men som en følelse.

“Alt i mig har lyst til at blive gravid igen. Men samtidig er der også en ro lige nu, som er svær at give slip på.”

For første gang er der gået længere tid mellem børnene. Hverdagen fungerer. Der er overskud. Og netop derfor er det ikke en beslutning, der træffes let. Den rummer både lysten til mere – og ønsket om at bevare det, der allerede er.

Måske er det netop dér, hendes tilgang til moderskab bliver tydeligst.

Ikke som en pause fra livet – men som en central del af det.

Et sted, hvor ambitioner og nærvær ikke udelukker hinanden, men får lov til at eksistere side om side.

Hvor det er muligt at være studerende og mor. At gå efter noget – uden at give slip på det, der allerede er vigtigt.

Foto: Cecilia Jørgensen

Art Direction & Tekst: Laura Gilling Rosenberg