Fast customer service
100% satisfaction guarantee
Free and easy returns
Free shipping over 369DKK
2000+ satisfied customers
Seneste Tips og Tricks
Mange forældre oplever, at deres baby virker utilpas, spænder i maven og græder utrøsteligt – ofte sidst på dagen.
De beskriver det som, at deres baby har mavepine.
Selvom det er meget almindeligt hos spædbørn, er det ofte både fysisk og følelsesmæssigt belastende for hele familien.
I dette indlæg ser vi nærmere på, hvad der ligger bag denne mavepine, hvornår man kalder det kolik, hvad er kolik og 5 gode råd til at hjælpe den lille.
I samarbejde med Q klinik.
10. Februar 2026
Spædbørn fødes med etumodent fordøjelses- og nervesystem. De første måneder skal kroppen lære at:
Det betyder, at mange babyer oplever uro i mave, selvom de er helt raske. Mavepine er derfor ikke nødvendigvis tegn på sygdom, men ofte et udtryk for, at spædbarnets system stadig er under udvikling.
Når mavepine og uro bliver mere udtalt, taler man ofte om spædbørnskolik. Kolik defineres som: Langvarig, gentagen og uforklarlig gråd hos et ellers sundt barn. Typisk ses kolik hos babyer mellem 2 uger og 4 måneder og kendetegnes ved:
Kolik kaldes enfunktionel tilstand– ikke en sygdom – og går som regel over af sig selv med tiden
Kolik sjældent forårsaget af én enkelt faktor, men er ofte et resultat af et komplekst samspil mellem flere biologiske forhold, som alle er under udvikling hos spædbarnet.
Spædbarnets mave-tarm-system er endnu ikke færdigudviklet. Tarmbevægelserne kan være ukoordinerede, og barnet kan have svært ved at håndtere luft og afføring i den første tid. Det kan give spænding, oppustethed og ubehag – også selvom fordøjelsen i sig selv er normal og sund.
De første måneder sker der en hurtig udvikling af barnets tarmflora. Forskning viser, at børn med kolik ofte har en anderledes bakteriesammensætning med mindre variation i sammensætningen og flere ”luft”producerende bakterier. Denne ubalance kan påvirke både fordøjelse og være med til at forstærke maveuro, hvilket påvirker spædbarnets velbefindede.
Spædbørn har endnu ikke fuldt udviklede evner til selvregulering. Det autonome nervesystem, som er den del at nervesystemet, der styrer blandt andet fordøjelse, spænding og afslapning i spædbarnets krop, er særligt følsomt. Når systemet overbelastes, kan barnet have svært ved at finde ro, og kropsligt ubehag – som maveuro – kan opleves mere intenst.
Hos nogle spædbørn kan mavepine og koliksymptomer hænge sammen med en følsomhed over for komælksprotein som den lille udsættes for, enten gennem modermælk eller modermælkserstatning. Det er ikke årsagen hos alle og bør altid
vurderes individuelt.
Spædbørn finder ro gennem tæt kontakt med deres forældre, fordi de endnu ikke selv kan regulere spænding og uro. Oplever barnet oplever indre uro (fx. fra luft i maven) samtidig med en masse ydre stimuli, kan det blive svært at finde balance.
Gråd bliver barnets måde at udtrykke, at systemet er overbelastet. I en verden, hvor alt er nyt, fyldt med lys, lyd og andre stimuli spiller både omgivelserne og forældrenes støtte en meget vigtig rolle, når den lille skal lære at regulere og finde ro.
Tæt kropskontakt, hvor barnet vugges blidt i forældrenes arme eller hud-mod-hud kan hjælpe spædbarnet med at finde kropslig ro, ved maveuro. I hud-mod-hud ligger babys krop upåklædt mod en af forældrenes nøgne overkrop, så der er fuld hudkontakt, husk at putte jer under dyne eller tæppe, så den lille ikke udsættes for kulde, det hjælper spædbarnets nervesystem med at finde ro og kan dæmpe både gråd og maveuro.
Rolig berøring og blid mavemassage kan støtte tarmbevægelser og mindske spænding, der findes en masse god inspiration på dette område, men husk at gøre det gøres langsomt, uden pres og se om din baby synes det er behageligt. Lægger du baby på din underarm så din hånd er på babys mave, kan det blide tryk og varmen fra hånden gøre underværker ved maveuro, med den anden hånd kan du blidt berolige ved at rokke babys numse.
Visse probiotiske stammer (mælkesyrebakterier) kan, hos nogle spædbørn, reducere grådtid ved kolik. Lactobacillus reuteri er navnet på en af de typer, der har vist god effekt. Der er mange forskellige produkter på markedet til spædbørn, vær blot opmærksom på at nogle babyer reagerer på olien eller de tilsætningsstoffer, der kan være i produkterne, så er godt råd er start langsom op og skift produkt, hvis i ikke oplever en effekt. Brug det som en kur, når
flasken eller dåsen er tom, tag en pause og se om baby stadig har behov for det.
Hos enkelte børn kan komælksprotein via mors kost eller modermælkserstatning forværre symptomer. Det kan i samråd med sundhedsprofessionelle være relevant at:
Hvis baby får modermælk og modermælkserstatning er det vigtigt at fjerne mælkeprodukter fra mor og anvende højhydrolyseret modermælkserstatning. Efter de 2-4 uger kan man forsøge at reintroducere mælkeprotein igen.
Blidmanuel behandling, hvor baby behandles med lette tryk og rolige teknikker, kan støtte kroppens balance og reducere grådtid. Behandling bør altid udføres så babyvenligt og roligt som muligt, med forældrene tæt på. Den vil ofte bestå af teknikker, der har til formål at:
Flere nyere studier viser, at manuel behandling kan reducere grådtid og samtidig mindske stress hos forældrene, uden rapporterede bivirkninger.
Du skal altid søge læge, hvis din baby er meget grædende og viser symptomer på ondt i maven.
De fleste spædbørn har ikke ondt i maven, fordi baby fejler noget, men fordi deres systemer stadig er under udvikling. Det er heller ikke jer som forældrene, der gør noget “forkert”.
Langt de fleste tilfælde af spædbarnsmavepine og kolik forsvinder spontant inden for de første 3-4 måneder, men tiden kan føles lang, når man står midt i det. Bed om hjælp, for det er en tid, hvor man kan føle sig stresset, alene og hjælpeløs, men med støtte, tid og tryghed, bliver det ofte lettere at være i. Vi håber at de 5 råd kan hjælpe og støtte jeres familie.
