De senere års forskning peger også væk fra ideen om, at man blot skal finde én bestemt “dyb
mavemuskel” og træne den isoleret.
En nyere network meta-analyse peger på, at progressive træningsprogrammer, hvor både de dybe
og de mere overfladiske mavemuskler inddrages, ser ud til at være mere effektive til at reducere
afstanden mellem mavemusklerne end isoleret træning af enkelte muskler.
Det giver god fysiologisk mening. Bugvæggen arbejder ikke som enkeltstående muskler, men som
et samspil mellem blandt andet de lige, skrå og dybe mavemuskler, rygmuskulaturen, diafragma
(den store vejrtrækningsmuskel) og bækkenbunden.
Målet er derfor ikke kun at gøre mellemrummet mellem mavemusklerne mindre. Målet er at
genopbygge styrke, kontrol og evnen til at håndtere den belastning, som kroppen bliver udsat
for i hverdagen – fra at komme ud af sengen og løfte sit barn til senere at kunne løbe, styrketræne
eller dyrke den aktivitet, man gerne vil vende tilbage til.