Når amningen driller – hvorfor har nogle babyer svært ved at amme?

Måske havde du forestillet dig, at din baby ville finde brystet, begynde at sutte og at I hurtigt ville finde en god rytme sammen. Men i stedet skal du måske hjælpe din baby til brystet igen og igen, prøve nye stillinger og håndtere uro eller smerter undervejs.

Det kan være hårdt, når noget, der skulle være en hyggelig og nær stund, i stedet bliver forbundet med bekymring og frustration. Og fordi en nyfødt dier mange gange i døgnet, kan udfordringerne hurtigt komme til at fylde meget i hverdagen.

Når amningen driller, er der sjældent én enkel forklaring. Derfor giver det mening at se på både mor, baby og det, der sker under selve amningen, når man forsøger at finde årsagen.

Når baby dier, skal munden åbnes tilstrækkeligt, og barnet skal få et godt greb om brystet. Tungen og kæben arbejder sammen for at skabe et undertryk og få mælken ud. Samtidig skal baby koordinere sutning, synkning og vejrtrækning, mens hoved og krop skal være både stabile, mobile og godt understøttet.

Hvis baby ikke kommer optimalt på brystet, kan det blive sværere at få mælken effektivt ud af brystet. Baby kan blive frustreret, bruge lang tid på måltidet eller falde i søvn, før den lille har spist nok. Hos mor kan det give ømme eller revnede brystvorter. Nogle gange kan en lille ændring i stillingen hjælpe, men ved vedvarende problemer er det en god idé at få en specialuddannet fagperson til at observere hele amningen og finde ud af, hvordan udfordringerne bedst kan løses. 

Måske begynder babyen at sutte fint, men slipper pludselig brystet, vrider sig eller bliver ked af det. Det kan have flere forklaringer, og det er meget sjældent, at det skyldes, at du har for lidt mælk.

Hos nogle løber mælken hurtigt, når nedløbsrefleksen går i gang. Baby kan have svært ved at følge med og slippe brystet for at holde pause. Hos andre kan et langsommere mælkeflow give frustration. Uro kan også hænge sammen med mange andre faktorer såsom sutteteknik, træthed, øget brækrefleks, nedsat tungebevægelighed eller blot være udtryk for et behov for en pause.

Prøv at lægge mærke til, hvornår uroen opstår: lige når mælken begynder at løbe, eller senere i måltidet? Den slags observationer kan hjælpe en ammevejleder med at forstå, hvad der sker.

Når man ammer, kan man ikke se præcis, hvor meget mælk baby drikker. Derfor kan det skabe bekymring, hvis barnet hurtigt vil til brystet igen. Men hyppig amning er ikke i sig selv et tegn på for lidt mælk. Især i de første uger kan baby have brug for at spise ofte, og perioder med klyngeamning er almindelige.

Se i stedet på helheden: 

• Kan du se eller høre, at baby synker? 
• Har barnet et passende antal våde bleer? 
• Er baby vågen, opmærksom og glad i det meste af sine vågne perioder? 
• Vokser din baby som forventet?

I de første dage efter fødslen stiger antallet af våde bleer gradvist. Fra omkring sjettedagen har en baby, der får tilstrækkelig mælk, typisk mindst seks godt våde bleer i døgnet. Antallet af bleer kan dog ikke stå alene. Babys vægtudvikling, afføring og generelle trivsel er også vigtige tegn på din babys sundhed og på, om amningen fungerer godt. Er du i tvivl om, hvorvidt din baby får nok mælk, bør du kontakte din sundhedsplejerske.

Brystvorterne kan være følsomme i begyndelsen, men vedvarende smerter, revner eller sår er ikke noget, du skal bide i dig. Kommer baby overfladisk på brystet, kan det være en forklaring, men der kan også være andre årsager, eksempelvis hudproblemer som svamp eller brystbetændelse. 

Få gerne en specialuddannet fagperson til at se en hel amning, så hjælpen tager udgangspunkt i det, der faktisk sker, og ikke kun i symptomerne. Vær opmærksom på, at titlen ”ammevejleder” ikke er en beskyttet titel, og at ønsket om at hjælpe eller selv have ammeerfaring ikke kan erstatte den dybdegående viden, som eksempelvis sundhedsprofessionelle med en IBCLC eller lignende har. 

Læg din baby hud mod hud på dit bryst, mens du sidder behageligt og er vågen. Den tætte kontakt kan hjælpe din baby med at finde ro og gøre det lettere for dig at opdage de første tegn på sult. Sørg altid for, at din babys næse og mund er frie, så barnet kan trække vejret ubesværet.

Når baby søger, begynder at stikke tungen lidt ud, smasker eller fører hænderne til munden, kan det være lettere at lægge til end efter kraftig gråd. Prøv at tilbyde brystet, før barnet bliver meget frustreret. Eller trøst baby før brystet tilbydes, hvis den lille vågner i et skrig. 

Hold baby tæt ind til dig, så kroppen er godt understøttet, og hovedet kan bevæge sig frit. Prøv at placere babys næse ud for brystvorten, så barnet får mulighed for at åbne munden godt, inden det tager fat. Få hagen godt ind til brystet med næsen fri. Et dybt latch kan gøre det lettere at overføre mælk og mindske smerter hos mor.

En lille ændring kan gøre en forskel. Måske fungerer en tilbagelænet stilling bedre, især hvis baby bliver overvældet af et hurtigt mælkeflow. Det vigtigste er, at I begge er godt støttet, og at babys hoved og nakke kan bevæge sig optimalt under amningen.

Nogle babyer slipper brystet kortvarigt for at finde ro. Du kan tilbyde brystet igen, når baby viser interesse. Hvis barnet gentagne gange hoster eller kløjs, bør det dog vurderes af en fagperson.

At baby sutter længe, betyder ikke nødvendigvis, at barnet dier hele tiden. Vær opmærksom på synkning, våde bleer, vågenhed, trivsel og vægtudvikling og få hjælp til at vurdere mælkeoverførslen ved tvivl.

En sundhedsplejerske eller en kvalificeret sundhedsprofessionel med en ammevejlederuddannelse kan ofte spotte mindre optimale forhold vedrørende latch, stilling eller mælkeflow, som kan være svære at beskrive. Søg hjælp tidligt, især ved smerter eller bekymring for den lilles trivsel.

Nogle familier opsøger manuel behandling som supplement til ammevejledning, særligt hvis de oplever, at barnets bevægelighed eller suttefunktion spiller ind. En forskningsgennemgang af nyere studier fandt rapporter om mulige forbedringer i blandt andet suttefunktion og moderens smerter. Ligeledes var behandlingerne blide og sikre med meget få rapporterede bivirkninger. Studierne varierede dog meget og havde metodiske begrænsninger, så man har endnu ikke samlet nok forskning til at kunne konkludere med sikkerhed, at behandlingen har en effekt på ammeproblemer.

Manuel behandling bør aldrig erstatte kvalificeret ammevejledning eller vurdering af barnets trivsel, mælkeindtag, vækst og eventuelle medicinske problemer. Hvis I overvejer manuel behandling, som supplement til ammevejledningen, bør I altid undersøge, om den manuelle behandler er specialuddannet i at behandle babyer og har dybdegående viden om ammeproblemer.