Allerede inden Leo kom til verden, havde Julie og Andreas mange snakke om, hvordan de ville fordele forældreskabet. Julie var helt tydelig på, at hun ikke ønskede en klassisk rollefordeling, hvor det hele hvilede på hendes skuldre.
"Hvis du får børn med mig, så er det os to, der får et barn sammen - men med lidt mere ansvar og kompleksitet, end du måske ser hos dine venner. For jeg har både andre forpligtelser og egne ønsker, som vi også skal tage højde for.” husker hun at have sagt til Andreas.
Alligevel indrømmer hun, at hun havde svært ved helt at tro på, at han mente det alvorligt. “Han blev ved med at sige, at han var klar, men jeg havde svært ved at stole på det. Først da jeg gav mig hen til det, indså jeg, at han virkelig mente det, og at det faktisk holdt stik.”
Og da Leo kom til verden, holdt de fast i aftalen. Barslen blev langt fra klassisk, men Julie og Andreas valgte at skabe deres egen model midt i kaosset med virksomhed og restaurantåbning. De delte ansvaret helt ligeligt, også selvom det betød nætter uden søvn og baby med til møder.
"Vi kørte sådan landsby-modellen hvor flere hjalp til, og mig og min mand vi delte barslen 50/50. Jeg pumpede ud, så kunne han give flaske, han skiftede lige så mange bleer som jeg gjorde, han tog Leo med til møder, jeg tog Leo med til møder."
For Julie blev den oplevelse en bekræftelse på, at man godt kan gå imod forventningerne og stadig skabe en lykkelig start som familie – blot på sine egne præmisser.